Telefonretshjælpen holder åbent i juli måned

“Har du hørt, har du hørt ? Telefonretshjælpen holder åbent i hele juli måned” sagde den ene høne til den anden.

“Ja, jeg var netop på vej til at ringe på 88 44 21 10” sagde den anden høne til den første.

“Herligt”, sagde den første høne og fortsatte “La’ gå videre, la’ gå videre, så de osse hører det omme i den anden ende af byen, hvor der nok også er en hane eller no’en andre, der ka’ ha’ brug for hjælp”.

Udlejers adgang til at udføre arbejder i lejemålet

Problemstillingen

Udlejer ejer ejendommen, og har som ejer en naturlig interesse i at vedligeholde ejendommen og modernisere den. Lejer derimod lejer et lejemål i ejendommen og har en naturlig interesse i, at ha’ sit lejemål i fred for udlejer.

Og det ligger helt fast, at udlejer ikke – undtagen at det sker efter en aftale mellem lejer og udlejer – har nogen ret til at ha’ en nøgle til lejemålet eller komme ind i lejemålet, hvis lejer ikke inviterer ham indenfor.

Men udlejer har adgang til lejemålet, når forholdene kræver det. Således har udlejer altid har ret til at foretage uopsættelige reparationer i lejemålet uden varsel, f.eks. hvis der er sprunget et vandrør og vandet fosser ned igennem hele ejendommen.

Men der kan naturligvis være mange andre berettigede årsager til at udlejer gerne vil ind i lejemålet. F.eks. for at modernisere badeværelset, for at udskifte faldstammen, for at isætte nye vinduer  eller mange andre opgaver.

Hvordan får udlejer adgang

Hvis lejer også er interesseret i at projektet udføres og er indstillet på at betale den lejeforhøjelse, der nok vil følge af projektets gennemførelse, kan parterne naturligvis bare aftale hvornår og hvordan udlejer skal ha’ adgang til lejemålet.

Det følgende handler om, at udlejer gerne vil ind og foretage noget i lejemålet og lejer ikke umiddelbart ønsker, at udlejer får adgang hertil, eller i hvert fald først efter et passende varsel.

Udlejer må i alle tilfælde ringe på og fremsætte sit ærinde. Og lejer kan sige nej til udlejer. Hvis udlejer mener sig berettiget må han i givet fald henvende sig til retten og få Fogedrettens bistand til at komme ind i lejemålet. Udlejer kan ikke bare selv skaffe sig adgang eller trænge ind med vold.

Hvis lejer nægter udlejer adgang, og det ikke var berettiget, kan det naturligvis få konsekvenser for lejer, derunder at lejemålet kan ophæves af udlejer.

Så lejer må tage et standpunkt. Og i den forbindelse er det godt for lejer at kende de frister som udlejer skal give lejeren.

Væsentlig eller ikke-væsentlig ulempe

Lejeloven skelner mellem arbejder i det lejede der enten er til væsentlig ulempe eller ikke er til væsentlig ulempe.

Forskellen er naturligvis ikke klar, og må, som meget andet i juraen, vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde, i yderste tilfælde af en dommer.

Hvis ulempen vurderes at være ikke-væsentlig har udlejer eller hans håndværkere ret til at få adgang til lejemålet for at udføre arbejderne med et varsel på 6 uger. Det kan f.eks. være i situationer, hvor lejer skal flytte møblerne således at udlejer kan sætte termostatventiler på radiatorerne.

Hvis arbejdet vurderes at være væsentligt, f.eks. hvis badeværelset skal totalrenoveres, og dermed bliver ubrugeligt i en periode, hvor lejer henvises til en toilet- og badevogn i gården, og gangen skal skærmes af med en plasticvæg, vil lejeren have krav på et varsel på 3 måneder.

Konklusion

Udlejer har som følge af sine ejerbeføjelser mulighed for at gennemføre forbedringer og moderniseringer i lejemålet, som lejer skal tåle. Men lejer har krav på rimeligt varsel, som udlejer skal respektere.

Mere

Reglerne om udlejers adgang til lejemålet står i Lejelovens § 54-57.

Og du er altid velkommen til at ringe til Telefonretshjælpen, hvis du har spørgsmål om udlejers adgang til lejemålet.

 

I anledning af grundlovsdag

Det sejler

I dag, på grundlovsdag, vil politikerne rundt om i hele landet tale om grundloven og dens betydning for danskerne. Hovebudskabet vil være, at det er godt for danskerne, at vi har Grundloven, der sikrer os alle gode rettigheder.

Men er det rigtigt ?

Min påstand er, at der er mange, og gennem årene flere og flere, der ikke har mulighed for at nyde de rettigheder, som politikerne taler om, fuldt ud.

Jeg indsætter en kronik om nogle af de problemer, som politikerne burde tage fat på i dag, grundlovsdag. Kronikken skrev jeg godt nok i 2014, men den er stadig helt aktuel.

Det handler om anstændighed

Hvis de anstændige politikere ville tale om noget, der har betydning for at sikre Danamark som et retssamfund, burde de tage fat på at gøre noget for retshjælpen.

Man skulle ellers tro, at en konservativ justitsminister ville være så anstændig, at han ville gøre noget aktivt. Han har i sin  ministertid haft alle muligheder, men han har været så optaget af andre politikområder, at det ikke er blevet til noget. Og resten af politikerne har ikke gjort noget for at presse ham på bedre tanker.

Bro over

Men selv om det sejler, er der en bro over.

Telefonretshjælpen er et eksempel på et medborgergroet initiativ, der trods manglende opbakning fra politikerne forsøger at bidrage til at retsplejelovens bestemmelse om: at enhver har ret til vederlagsfri retshjælp vedrørende ethvert retsspørgsmål bliver en realitet for flere borgere. Så støt initiativet.

KRONIK

God grundlovsdag.

Ole Dueholm, advokat
Daglig leder af Telefonretshjælpen