Er udlejer overhovedet udlejer ?

Problemstillingen

Der er hele tiden, og særligt lige efter sommerferien, historier om, at lejer er blevet snydt af nogen, som har foregivet at være udlejere og har udfærdiget lejekontrakt og fået depositum, men som så viser sig at være svindlere, der enten ikke har noget, de kan leje ud, eller på samme tid har lejet den samme bolig ud til mange.

Det er derfor vigtigt, at du forsøger at sikre dig, at du har kontakt til en udlejer, som i virkeligheden har det i sin magt at sikre dig brugsretten til det lejemål, som du forhandler om. Du skal altså sikre dig din modparts identitet og at han har ret til at leje lejligheden ud til dig.

I den forbindelse er der forskel på om du skal være lejer eller fremlejer (fremlejetager). Se nærmere herom i hovedartiklen. Hvis du skal være lejer, er det ejeren, ellers dennes repræsentant, f.eks. administrator, advokat eller lignende, der har retten til at leje ud til dig. Hvis du skal være fremlejetager, er det en anden lejer, der, hvis han må efter retsforholdet mellem ham og ejer, der har retten til at leje ud til dig.

Skal du leje et hus eller en ejerlejlighed ?

Hvis du skal være lejer og leje et hus eller en ejerlejlighed, skal du sikre dig, at det er ejeren, som du forhandler med. Du kan finde navnet på den tinglyste ejer af et hus eller en ejerlejlighed f.eks. på Boligejer, hvor du slår adressen op og finder oplysningen om ejeren.

Dette gælder også, hvis du kun skal leje et værelse i et hus eller en ejerlejlighed.

Skal du leje en andelsbolig ?

Andelsbolig er en mellemform mellem ejer- og lejebolig. Om en andelshaver overhovedet må leje ud afhænger af vedtægterne for andelsboligforeningen. Så du bør du dig, at andelshaverne overhovedet på leje ud. Dernæst bør du sikre dig, at det er andelshaveren, som du har kontakt med. Her kan du prøve at søge i Andelsboligbogen på tinglysning.dk uden at logge ind. Her vil der ofte være et tinglyst et ejerpantebrev under hæftelser, hvor andelshaverens navn er angivet som kreditor. Og ellers må du prøve at bruge din sunde fornuft, så du undgår f.eks. at indgå aftale med andelshaverens kammerat, der blot er i lejligheden fordi han har lovet at vande blomsterne. Står hans navn på døren, postkassen ? Kan han lige finde mappen med kopien af andelsboligforeningens vedtægter osv. Endelig kan du prøve at få kontakt med Andelsboligforeningens bestyrelse ved f.eks. at spørge nærmere hos naboen.

Dette gælder også, hvis du kun skal leje et værelse i en andelsbolig.

Skal du fremleje en lejer af en anden lejer ?

En lejer af en lejlighed må kun i meget begrænsede situationer fremleje hele lejligheden ud, se Lejelovens § 70, og kun i en begrænset periode.

En lejer af en lejlighed må til gengæld oftest gerne leje et værelse ud i sin lejlighed.

I begge tilfælde skal udlejer (ejer) orienteres om fremlejeforholdet. Så der er al mulig grund til at du i forbindelse med forhandlingerne får udlejers navn og får mulighed for selv at tage kontakt med udlejer.

Og ellers må du igen bruge din sunde fornuft. Har din modpart lejekvitteringer, står hans navn på døren og postkassen osv. ?

Når du skal betale depositum mv.

En ting er at indgå aftale med en svindler og så blive skuffet ved ikke alligevel af få lejemålet.

Noget andet er, at svindleren nok gerne vil have dig til at betale depositum, forudbetalt leje og måske også leje for den første måned. For her er du i risiko for at miste dine penge, eller i hvert fald få meget svært ved at få dem igen.

Udlejer vil nok forvente, at du skal betale depositum og forudbetalt leje når lejekontrakten er underskrevet – typisk nogen tid før lejeforholdet skal begynde. Du kan prøve at overbevise din modpart om, at det er et almindeligt princip, at skal ske ydelse mod ydelse. Det vil sige, at du overfører penge når du får nøglen. Ikke bare en nøgle nede fra marskandiseren, men faktisk nøglen til lejemålet. Eller du kan prøve at få udlejer til at acceptere en bankgaranti i stedet for et kontant depositum, eventuelt kun frem til overtagelsesdagen (der er omkostninger forbundet med at få en bank til at stille en bankgaranti).

Hvis du  ikke har held af nogen af disse tiltag, må du afgøre med dig selv, om du tør overføre penge til din modpart. Du skal i hvert fald være sikker på hvem det er, navn og gerne cpr.nr., se kørekort eller lignende. Og du skal overføre beløbet, der ofte mindst svarer til 6 måneders leje, til en dansk bankkonto i en dansk bank. For hvis det skulle gå helt galt, vil det ofte på grund af de danske hvidvaskregler være muligt at få identiteten på kontohaveren fra banken.