Om baggrunden for oprettelsen af Telefonretshjælpen

Om baggrunden

En nyere undersøgelse fra 2017 har vist, at mange borgere har langt til retshjælp, nogen rigtig langt, som mere end 50 km.

Baggrunden for denne situation er navnlig, at retshjælpstilbud sædvanligvis er tilbud, hvor den rådsøgende møder op i retshjælpsinstitutionen. Og i retshjælpsinstitutionerne er det ofte  jurastuderende, der står for rådgivningen. Det betyder, at retshjælpsinstitutionerne koncentreres omkring de universitetsbyer, hvor der er en jurauddannelse.

Dette er et samfunds- og retssikkerhedsmæssigt problem. Og det er netop det problem, som Telefonretshjælpen vil prøve at gøre noget ved.

Telefonretshjælpen er et tilbud til de rådsøgende, der netop bor i egne af Danmark, hvor det ikke er nemt at komme fysisk til stede i en retshjælpsinstitution. Disse rådsøgende kan nu i stedet få hjælp af Telefonretshjælpen. Vi kommer desværre ikke rundt for at være fysisk tilstede. Men vi yder telefonisk retshjælp. Som en slags “distance”-retshjælp, hvor vi prøver at klare problemerne i telefon og på mail.

Telefonretshjælpen er således navnlig et tilbud til rådsøgende, der bor på øerne, bortset fra Sjælland nord og øst for Roskilde og Fyn. Vores fokusområde er følgende markerede egne af Danmark

Retshjælp

Telefonretshjælpen yder fortrinsvis retshjælp i disse områder