Problemstillingen
Det hænder ofte at flere lejer i forening skal leje en lejlighed. Det kan være 2, der skal flytte sammen. Det kan to eller flere, der som studerende skal dele en lejlighed. Eller det kan være flere, der ønsker at lave et bofællesskab/et kollektiv.
De spørgsmål der ofte er relevante i denne forbindelse vil i meget vidt omfang kunne aftale med udlejer. Og herudover vil det være værd at overveje om der ikke bør laves en aftale lejerne imellem.
I sådanne tilfælde er der forskellige måder at indgå lejeaftalen med udlejer på. Og det er bestemt ikke ligegyldigt hvilken måde man vælger for hver sin måde har hver sine retsvirkninger.
De forskellige måder, og deres fordele/ulemper
1 Begge/alle står som lejere
Umiddelbart ville det være oplagt, at begge/alle lejere står som lejere på lejekontrakten. Det vil betyde, at alle er lige – både i relation til udlejer og i relation til hinanden indbyrdes. Alle har lige adgang til at få boligsikring og der er ingen skattemæssige problemer.
Men det at alle er lige, vil ved indbyrdes problemer kunne give vanskeligheder, der kan føre til en meget dårlig stemning i lejligheden, da ingen kan bestemme over andre.
Men det største problem er, at der opstår et nødvendigt procesfællesskab mellem lejerne. Det betyder, at de alle, i relation til udlejer, er en enhed. Det betyder, at alle lejere er i samme båd. F.eks. kan lejerne ikke opsige og flytte individuelt. Lejerne er indbyrdes nødt til at blive enige om hvornår alle skal opsige, og indtil det sker er alle forpligtede af lejekontrakten.
Lejerne er i forening i forhold udlejer solidariske skyldnere. Og hæfter f.eks. dermed for udlejers krav, f.eks. i forbindelse med leje, fraflytningsopgøret mv.
En sådan løsning vil derfor vanskeliggøre, at en enkelt lejer flytter før de andre, eller udskiftes med en anden lejer, for den nye lejer kan ikke uden videre komme på kontrakten og den fraflyttende bliver ikke videre fri for sin hæftelse overfor udlejer. Man bliver nødt til at spørge udlejer.
Ved flere lejere kan det have været afgørende væsentligt for udlejer at han har flere, der hæfter for hans tilgodehavender. Og udlejer er derfor berettiget til at modsætte sig at en lejer flytter eller bliver skiftet ud. På den anden side kan en udlejer måske overtales til at være ligeglad bare han får samme (økonomisk) sikkerhed efter ændringen, som han havde før. Men de fleste udlejere vil erfaringsmæssigt dog benytte situationen, hvis han skal give sin tilladelse, til at kræve nye og strengere vilkår i forbindelse med et Tillæg til Lejekontrakten, f.eks. en højere leje.
En løsning kunne være på forhånd, inden indgåelse af den første lejekontrakt, at aftale med udlejer, at han på nogle nærmere aftalte vilkår skal acceptere udskiftning af en lejer med en anden. Det skal så kombineres med at lejerne internt laver en aftale om hvordan man løser situationen, hvis lejerne ikke længere vil bo sammen.
2 Én hovedlejer
En anden måde kunne være, at der kun er én, der indgår lejeaftalen med udlejer. Og i relation til udlejer står som lejeren.
Denne lejer kan så flytte sammen med sin husstand eller fremleje værelser til de øvrige. Der vil være forskel på om man bor sammen som hussstand eller som fremlejegiver/fremlejetager.
Det giver klarhed over hvem der skal bestemme, hvem der i givet fald skal fortsætte osv.
Men det stiller lejerne forskelligt, hvilket kan påvirke stemningen i lejligheden. Og det kan give udfordringer i relation til skat og boligsikring.
Denne løsning er velegnet ved forældrekøb, hvor købernes barn så er hovedlejeren.
I forbindelse med denne model er der bestemmelser i Lejelovens kap. 19 om hvor meget, der må fremlejes ud og om hustandens muligheder for at fortsætte lejemålet.